Jobopslag: Tekniker til energiafdelingen i Randers – solceller & varmepumper

Raaby & Rosendal A/S er i vækst, og i vores energiafdeling har vi brug for en ny kollega. Vi søger en tekniker, der vil være med til at udvikle og præge afdelingen – og som har lyst til både at arbejde praktisk i marken og tage teknisk ansvar. Du vil få base på vores adresse i Randers.

Elektriker til erhverv

Hvem er du?

  • Uddannet elektriker, maskinmester eller el-installatør.
  • Stærk teknisk forståelse og mod på at tage selvstændige beslutninger.
  • Kan fungere som faglig sparringspartner – og har lyst til at udfordre og blive udfordret.
  • Trives med at være med i marken og tæt på opgaverne.
  • Nysgerrig på nye produkter og teknologier (fx solceller, batteriløsninger og varmepumper).
  • Struktureret, kvalitetsbevidst og med ‘ild i øjnene’.
  • Erfaring fra lignende opgaver er et klart plus.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Deltage i projektering, planlægning og udførsel af energiløsninger (solceller, varmepumper m.m.).
  • Samarbejde tæt med vores afdelingsleder Jonas om prioritering, koordinering og kvalitet i leverancerne.
  • Kundekontakt og teknisk sparring – fra løsning til tilbud og opfølgning.
  • Bidrage til at udvikle tilbudsstruktur, standarder og processer i afdelingen.
  • Medvirke til at sikre økonomisk overblik og sunde projekter.
  • Mulighed for gradvist at overtage flere kontor-/planlægningsopgaver.

Du bliver en del af:

Et lille, dedikeret team i energiafdelingen, hvor der er kort vej fra idé til handling. Du vil referere til vores servicechef, Ruben, og arbejde tæt sammen med Jonas, som er afdelingsleder. Der er gode muligheder for at præge både din egen rolle og afdelingens udvikling.

Vi tilbyder:

  • En hverdag med faglighed, ansvar, grin og sammenhold.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling – vi lægger en plan sammen.
  • Fleksibilitet og plads til familieliv.
  • Firmabil, mobil og internet.
  • Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring.
  • En kultur hvor vi løfter i flok og passer på hinanden.

Praktisk

Arbejdssted: Alsikevej 24, 8920 Randers NV
Ansættelsessted: Randers (Raaby & Rosendal A/S)
Reference: Ruben Bjerre (Leder for Randersafdelingen)

Er du klar til at tage næste skridt?

Send din ansøgning og dit CV til rune@raaby-rosendal.dk – vi behandler ansøgninger løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Rune Laursenrune@raaby-rosendal.dk.

Hos Raaby & Rosendal tror vi på tillid, ansvar og udvikling – og vi bakker op, når du har modet og viljen.